Bjerring Egeskov

Picnic i Bjerring Egeskov

Du og familien kan få en dejlig oplevelse i den smukke Bjerring Egeskovs picnicområde og skovlegeplads.

Du kan enten parkere ved Plejecenter Skovvænget og gå 400 m langs en fin sti eller køre helt frem til området.

Der er ingen markerede parkeringspladser. Området er indrettet med madpakkehytte, bålplads/grill, udsigtsbænke og legeområde. Der er fast belægning på noget af området og ellers er der fast skovbund.

 Der er mulighed for at gå en tur på ca 1,5 km rundt om vådområdet, som ligger nede i forhold til picnicområdet. Stien er ikke indrettet decideret med tilgængelighed for øje, men belægningen er forholdsvis fin med små sten. Man skal ned til området enten via trappen eller en alternativ sti ved madpakkehytten (hældning 10-12%).

Kørestolsbrugere med store hjul, hjælper eller elektrisk stol vil kunne benytte stien, hvis man er vant til at færdes i naturen.

Der findes ikke vand eller toiletfaciliteter på området.


Finder du fejl eller mangler, venligst skriv til os på vibland@vibland.dk

Adresse

Skovvejen, 8850 Bjerringbro

Information

Oplev aktiviteter

Natur